fredag den 21. oktober 2011

Nakkekotelet i flødesause med grov mos og brombærmarinerede beder



Denne ret opstod ved en rent tilfælde.
Jeg havde lige set et klip på nette omkring marinerede rødbeder og tænkte at det måtte jeg også prøve.
Og når man så får et godt vennepar på besøg har man anledningen.

Opskrift:

  • 4 store paprikamarinerede nakkekoteletter
  • 1 kg kartofler (i denne ret brugte jeg vilmose kartofler)
  • 200 g god bacon
  • 4 store rødbeder
  • 100 g. brombær
  • ½ l. fløde
  • 1 bundt kruspersille
  • Valnøder til pynt
Koteletterne lægges i marinade (gerne dagen før). De steges til de har opnået en let rosa farve. Gem stegefedtet til flødessause.

Kartoflerne koges. Husk først at salte når mosen skal laves. Tilsæt rigelige mængder smør, opvarmet sødmælk og salt og mos kartoflerne. Tilsæt dernæst finthakket persille og fint hakket bacon (som er stegt i forvejen).

Imens kartoflerne koges rødbederne ligeledes møre (25 min ca.). Choknedkøl bederne med iskoldt vand og skinnet er lige til at smutte af. Skær bederne i passende stykker og læg dem i en gryde som du lidt forinden har tilsat smør og brombær. Lade dem simre ved svag varme i 5 min. Husk at smage til med salt.

Til sidst er det at tilsætte fløden til stegefedtet og du har en kraftig og smagsfuld sause.

Velbekommen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar