fredag den 21. oktober 2011

Flamberet pandekager med is, hindbær collis og mandelsplinter

Flamberet pandekage (crepes suzette) er en ret jeg elsker at lave. Jeg bruger gerne cognac - og ungerne synes det er vildt fedt at jeg sætter ild til maden!

Opskrift:

  • Alm. pandekageopskrift
  • 250 g. hindbær
  • Rørsukker
  • 1 appelsin
  • 1 stor håndfuld mandler
  • Chokoladesause og brombær til pynt
Pandekagerne laves som normalt. Husk endelig at tilsætte øl i pandekagedejen - de bliver så dejlig sprøde.

På en pande smelter du en 1 spsk. smør sammen med 2 spsk. sukker, saften fra en ½ appelsin og skal fra selvsamme appelsin.
Når sukkeret og smøret er smeltet sammen lægger du pandekagerne på som du forinden har foldet sammen til en trekant.
Det er vigtigt at pandekagerne er så tynde som muligt.
Når pandekagerne har simret et par minutter på panden i lagen - tilsætter man en smule cognac og så ild til (pas  på hår og andre kropsdele).
Så er pandekagerne færdige.

Hindbærcollis laves ved at blænde de friske (eller optøet) hindbær til en ensartet, fin masse. Tilsæt sukker efter smag alt efter om den skal være syrlig eller sød (syrlig er at fortrække da resten af elementerne på tallerkenen er søde nok).

Mandlerne skal lige hurtig have en opkogning, inden de smuttes og hakkes fine.

Anret pandekagerne med is under, i eller ved siden og lad ellers din indre Jørgen Clevin komme til. Du kan jo også lade ungerne være med.

Velbekommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar